Hvem er vi

Besøg
Museets historie
Vandreudstilling

Museumsleder
Frederik Strand

Velkommen til ”byens blodigste og mest kriminelt oversete museum” (aok.dk) – Politihistorisk Museum.

Museet beskriver som det eneste i Danmark politiets spændende og begivenhedsrige historie fra dets opståen frem til vore dage. Hertil giver museet et unikt indblik i en række kriminalsager og – gåder, som den besøgende selv kan være med til at løse. Museet giver også et indtryk af politiets håndtering af forskellige former for kriminalitet fra bondefangeri, forfalskninger, tyveri og drab til prostitution og pornografi. Desuden vil man også kunne få et indtryk af politiets opklaringsmetoder og stifte bekendtskab med nogle af Danmarks berømteste kriminelle.

Alle, der er interesseret i politiets spændende arbejde og virkelighedens krimigåder, ønskes hermed rigtig god fornøjelse på byens – hidtil – mest kriminelt oversete museum. 

 

 

 

 

Museet kan også tilbyde guidede rundvisninger og foredrag samt arrangement af bl.a.  fødselsdage til firmaer, skoler, biblioteker, foreninger og private.

På museet befinder sig også Danmarks største politihistoriske billedsamling. Information vedrørende samlingen er mulig på telefon 35 36 88 88 eller
e-mail politimuseum@politimuseum.dk  

Museet deltager også aktivt i den politihistoriske forskning, og er bl.a. en del af forskernetværket "Polititræf" - forum for tværvidenskabelig politiforskning. Hertil medvirker museet til at understøtte forskellige politirelaterede forskningsprojekter.

Til forsiden