Rundtur på museet

Om museet og museets udstillinger
Politimuseet har til huse i en af Københavns kulturhistoriske perler, den tidligere politistation – Station 6 – på Nørrebro.
Museet er Danmarks eneste landsdækkende museum for politihistorie. Museet formidler viden om såvel politiets tidligste som seneste historie, og ser det som sin opgave at perspektivere en række politihistoriske emner igennem samfundsaktuelle særudstillinger. De seneste år har Politimuseet oplevet en betydelig vækst, og har nu cirka 15.000 besøgende årligt.
Museumsbygningen er tegnet af professor Hans Jørgen Holm i1883, der også er fader til bygninger som det gamle kongelige bibliotek, det gamle overformynderi i Vestervoldgade og Geologisk Museum. Professor Holm er i udpræget grad kendt for sin bombastiske arkitektur, og Politimuseet er et godt eksempel på denne byggestil. Frem til 1977 fungerede bygningen på Fælledvej som politistation, og derefter anvendte politiet bygningen til forskellige specialafdelinger indtil museet for første gang slog dørene op for publikum i 1993. Det er et hus med mange historier, der er værd at gå på opdagelse i.
Politimuseets udstillinger er fordelt på to etager. På den nederste etage beskrives politiets historie fra korpsets oprettelse i 1683 og frem til i dag. Anden etage huser Kriminalmuseet, der er opdelt i fire temarum: Efterforskning, Drab, Prostitution samt Indbrud og Forfalskning.
Anden etage huser desuden museets særudstilling, der skifter en gang årligt. I 2011 handler særudstillingen om Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.

Kriminalhistorie

Drabsrummet:
Politimuseet har som det eneste museum i Danmark et udstillingsrum, der udelukkende er helliget forskellige former for drab. Rummet er fyldt med dramatiske og også fascinerende historier, som f.eks. de berømte hypnosemord, sagen om Englemagersken, der myrdede fattige børn i 1920`ernes København, og Tolnedrabet, hvor resterne af et lig blev søgt skjult i et cementfundament.




Efterforskning:
Identifikation af forbrydere igennem eksempelvis fingeraftryk, ballistiske undersøgelser og fodaftryk, er en meget væsentlig del af politiets efterforskning. I efterforskningsrummet får man et indgående indblik i disse metoder, samtidig med at den besøgende i dette rum selv får mulighed for at opklare en forbrydelse ved hjælp af politiets gængse efterforskningsmetoder.

Prostitution og pornografi:
Prostitution og pornografi har gennem årtier været et vigtigt kriminalefterforskningsområde. I dette rum kan man få et indblik i efterforskningen af dette felt. Desuden kan man stifte bekendtskab med en række interessante sager og genstande som bl.a. den kolde jomfru og Mary Willumsens erotiske fotografier.

Indbrud og forfalskning:
Opklaringen af pengeskabstyverier, forfalskninger og andre former for berigelseskriminalitet har altid optaget meget af politiets tid. I museets udstilling om berigelseskriminalitet kan man stifte bekendtskab med nogle af de berømteste forfalskningssager og pengeskabstyve som det borende x og brødrene Saas, der år efter år udfordrede politiets efterforskere.

Forfalskede malerier:
Museet indeholder også landets største samling af forfalskede malerier, man kan bl.a. se forfalskninger af udenlandske billedkunstnere som Picasso og hjemlige kunstnere som Oluf Høst.

Politihistorie

Forrige århundreders politi:
Museets stueetage giver et levende indblik i politiets dramatiske historie fra middelalderens barske retshåndhævelse over nattevægteren til 1800`tallets mere moderne organiserede politi, med nye og mere effektive efterforskningsmetoder til det 20. århundredes bekæmpelse af sociale uroligheder og vidt forgrenede internationale politisamarbejde.

Forbryderfotos og politihånd:
I rummene kan man bl.a. se nogle af landets mest unikke forbryderfotos og den berømte politihånd fra det 18. århundrede, der er det første polititegn i dansk historie.




Politimotorcykler:
Underetagen kan også fremvise nogle af landets mest velholdte politimotorcykler, fra den tid hvor politiet begyndte at blive motoriseret.





Politiet under besættelsen:
Besættelsen var på alle måder en udfordring for politiet. Et særligt rum i underetagen beskriver denne vigtige periode, og giver et indtryk af de forfærdelige forhold, politifolk var underlagt efter deres deportation til Tyskland 19. september 1944.

Detentionen:
Til et rigtigt politimuseum hører også en detention – og en sådan er der i sandhed også på Politimuseet. Her kan man se hvordan en detentionscelle tidligere var indrettet og samtidig stifte bekendtskab med bl.a. flugtkongen Lorentzen, der utallige gange undveg fra de danske fængsler.