Rundvisning på museet

En pensioneret betjent rundviser på Politimuseet.

Få en helt unik oplevelse, når en pensioneret betjent viser jer rundt på Politimuseet 

Dyk ned i politiets historie på en anderledes og spændende måde, når en pensioneret betjent fortæller om korpsets oprindelse i 1600-tallet, opgaver og udfordringer med opklaring og efterforskning gennem tiderne, samt nogle af danmarkshistoriens mest berømte og berygtede kriminelle. Betjenten vil i løbet af rundvisningen komme med anekdoter og små historier om oplevelser fra sin egen tid i korpset, hvilket gør rundvisningerne både personlige og enestående.    

Vores rundvisninger egner sig specielt godt til virksomheds- og firmaudflugter, personaleforeninger, veteran- og seniorklubber, der vil have en helt særlig kulturhistorisk oplevelse.

Sådan booker du en rundvisning for enkeltpersoner

I vinteren og foråret 2019 tilbyder Politimuseet igen rundvisninger, som man kan købe billet til som enkeltperson. 

Billetter til rundvisningerne kan købes på billetto.dk. Du finder links til den enkelte dato herunder

Køb billetter til rundvisningen d. 23. februar 2019 kl. 10.30-12.30  UDSOLGT

Køb billetter til rundvisningen d. 30. marts 2019 kl. 10.30-12.30 UDSOLGT

Køb billetter til rundvisningen d. 27. april 2019 kl. 10.30-12.30 UDSOLGT

Køb billetter til rundvisningen d. 18. maj 2019 kl. 10.30-12.30 UDSOLGT

Køb billetter til rundvisningen d. 8. juni 2019 kl. 10.30-12.30 

Sådan booker du en rundvisning for en gruppe

Book en rundvisning for en gruppe ved at skrive en mail til booking@politimuseum.dk

I denne mail skal der oplyses:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail
  • Det antal personer, der skal deltage i rundvisningen (maks. 25 pr. rundviser)

Spørgsmål vedrørende rundvisninger kan ske telefonisk på: 40 32 58 88.

Booking skal ske minimum 10  dage før den ønskede dato. 

Bemærk venligst, at du/I skal have modtaget en skriftlig bookingbekræftelse, før aftale om rundvisning er gyldig. Tjek altid bookingbekræftelsen grundigt igennem.

Pris og praktisk

En rundvisning tager 2 timer.

Det er muligt at booke rundvisninger alle ugens dage i tidsrummet kl. 8.00 - 20.00. Vi anbefaler at booke rundvisningen uden for museets åbningstid, da det giver de roligste rammer for rundvisningen.  

En rundvisning koster 50 kr. pr. person og 500 kr. for en rundviser, dog har vi en minimumspris på 1000 kr. i tilfælde af, at man bliver under 10 pers. Bemærk: Der gives ikke rabat på entréprisen i forbindelse med rundvisninger.

Betaling foregår udelukkende via e-faktura. E-fakturaen bliver sendt til den mailadresse, der er oplyst ved bookingen og bliver sendt 7-10 dage EFTER rundvisningen har fundet sted. Det er IKKE muligt at betale via dankort eller kontant ved rundvisningen start.

Afbestilling

Aflysning af rundvisninger skal ske pr. mail til booking@politimuseum.dk, minimum 5 hverdage før rundvisningens afholdelse. Overskrides fristen, rekvireres det fulde beløb. Det er kun muligt at aflyse skriftligt pr. mail.

Er man flere end 25 personer skal gruppen deles mellem 2 omvisere, disse rundvisninger kan kun finde sted udenfor museets åbningstider, dvs. mandag, onsdag, fredag eller lørdag. Alternativt kan rundvisningerne finde sted tirsdag, torsdag eller søndag efter 16.00.